Hvordan kan psykoterapi hjælpe?
Psykoterapi er samtaleterapi, hvor vi sidder sammen, overfor hinanden i mit hyggelige terapirum. Vi tager udgangspunkt i dig og din situation. Psykoterapi handler i bund og grund om at blive bedre til at forstå sig selv, sine grundlæggende mønstre og relationer.
Alle mennesker vil på et tidspunkt i deres liv komme ud for svære perioder, hvor det kan være nødvendigt at søge hjælp hos en psykoterapeut. Vi kan fx. have brug for hjælp til vores måde at takle udfordringer på, så livets bump ikke bliver så uoverkommelige. Der er også mange, der vælger at gå i terapi grundet udfordringer, der forhindrer dem i at være den bedste udgave af dem selv.
Jeg kan bl.a. hjælpe dig med at identificere og bearbejde følelser, tanker, handlinger og hændelser. Jeg kan hjælpe dig med at ændre på fastlåste mønstre og slippe dårlige vaner. Jeg kan give dig nye perspektiver på dine overbevisninger, samt hjælpe dig til at reflektere og blive inspireret til at tænke anderledes.
Så alt efter om du ønsker en mere rolig samtale, eller en samtale i mere uformel form, hvor naturen bidrager med sine lyde mm. tilbyder jeg to former for terapi.
Den mere klassiske samtale terapi, hvor vi sidder uforstyrret overfor hinanden, i mit hyggelige terapi rum.
Alternativet er den åbne, lidt mere aktive mulighed, hvor vi i går en tur i naturen, mens vi snakker sammen.
Min erfaring
Jeg har stor erfaring med at hjælpe især unge kvinder med udfordringer, som alt fra lavt selvværd, angst, stress, spiseforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, udfordringer i de nære relationer, grænsesætning både overfor en selv og andre med mere.
Igennem de forskellige samtaleformer jeg tilbyder, kan jeg tilbyde dig mit nærvær, samt en dyb nysgerrighed på dig og dine behov.
Det mine klienter fortæller at de får ud af at gå i terapi hos mig er, at de føler sig set, mødt, og forstået på en måde de ikke før har oplevet. De mærker en stor tryghed og tillid til, at indenfor mine 4 vægge er alle følelser okay.
Dette giver dem en følelse af at have en tryg base, som de altid kan komme tilbage til når behovet opstår.
Du er velkommen til at kontakte mig for en gratis indledende samtale.