Den lidt mere uformelle og afslappede terapiform er mere bekvem for nogle. Derfor tilbyder jeg en walk n´talk samtale, som kan foregå i rolige og naturlige omgivelser.

Walk n’talk med mig er en terapeutisk samtale, der finder sted, medens vi går sammen side om side. Det lyder enkelt – og det er det sådan set også. Samtidig er det en forsvarlig og sikker ramme i det fri med skøn natur og frisk luft.

Gå-terapi som det også kaldes, kan være en afslappende måde, at få løsnet for sine tanker. Vi har en professionel psykoterapeutisk samtale, imens vi går en tur sammen. Metodisk er rammerne de samme. De fleste har en oplevelse af, at samtalen bliver mere afslappet, fordi rammerne er mindre formelle.

Nogle kan synes, at det er rart, at vi under en walk n´talk samtale har knap så meget øjenkontakt. Nogle synes, at de får mere ud af samtaler med denne facon – måske det bunder i de udvidede og naturlige rammer – eller øget eftertænksomhed?
Selvfølgelig er det meget forståeligt, at man måske foretrækker de velkendte rammer, hvis man er i krise og føler sig særligt sårbar.

Vi kan alle have forskellige præferencer, og dette tager jeg absolut højde for.
Derfor kan en gå-terapi sagtens afholdes andre steder end i Taastrup, såfremt dette er mere bekvemt for dig. Skulle du ønsker en anden placering, kan der dog komme kørselstillæg til prisen.